fredag den 6. april 2012

Knæk brød


Disse knækbrød smager rigtig godt. De er virkelig sunde, og nemme at lave. Man kan sådan set ret nemt blive afhængig og spise en hel masse af dem. Så kom igang.
Min portion rækkede til ca. 3 fulde bradepande plader.

Ingredienser

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkerkerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 3,5 dl hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2,5 tsk. salt
  • 2 dl vand
  • 1,25 dl olie
De er rimelig saltede, så måske skal du ikke putte så meget i, hvis du ikke vil have dem så saltede...

Fremgangsmåde:
  1. Rør havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkerkerner, græskarkerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
  2. Tilsæt vand og olie, og rør dejen godt sammen – ja, den skal være klistret!
  3. Læg et stykke bagepapir på bordet foran dig, hæld halvdelen af dejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå.
  4. Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir, læg det hele over på en bageplade og fjern det øverste lag papir.
  5. Gør det samme med den anden halvdel af dejen.
  6. Skær dejen ud i firkanter (med en pizzaskærer´/kniv), og bag knækbrødene i ca. 15 min. ved 200 grader.

Jo tyndere du laver dem desto kortere tid skal de være i ovnen.
Så hold øje med dem efter 10 min. hvis de er blevet meget tynde!

Du kan sagtens bruge hirseflager også, istedet for nogle af de andre kerner eller hvad du lige har :-D

Sundhed længe leve!

From - T

Ingen kommentarer:

Send en kommentar