søndag den 21. april 2013
Othello Lagkage
Dette er den " lette " version af en Othello lagkage. Der er nemlig brugt købe lagkagebunde.
Ingredienser:
3 lagkagebunde
Til cremen:
3 blade husblas
2 æggeblommer
1 spsk. sukker
1 spsk. maizena majsstivelse
2,5 dl. sødmælk
1/2 vaniljestang + kornene fra 1/2 vaniljestang
2 dl piskefløde
ca. 100 g. makroner
Til pynten:
100 g. Mørk chokolade
125 g. marcipan
ca. 1/4 l. fløde til pynt, efter behov.
Fremgangsmåde:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Pisk æggeblommer, maizenamel, sukker og mælk sammen i en gryde.
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
- Kom kornene og vaniljestangen i massen.
- Pisk imens du bringer cremen i kog.
- Vrid vand ud af husblas og pisk det i den varme creme.
- Lad det køle af og blive halv stiv
- Pisk fløden til skum og vend cremen heri.
- Chokoladen smeltes og hældes forsigtigt på den øverste bund.
Smøres forsigtigt ud til samme tykkelse.
Kagen skal nu lægges sammen således:
1. lagkagebund :
1/3 creme og alle makroner og 1/3 creme
2. lagkagebund :
1/3 creme og den 3. lagkagebund med chokoladen lægges herover.
Stilles i køleskabet til cremen og chokoladen er størknet. Ca. 1 time.
Rul marcipanen ud til en tynd strimmel. Mål efter, hvor stor din kage er, og skær ud efter det.
Du bliver nød til at skære ud flere gange.
- Pisk flødeskum og fyld det i en tyllepose med en stjernetylle.
- Trykkes ud i små stjerner rundt i kanten.
Kagen skal trække i 3 - 4 timer for at få det bedste resultat.
Kagen kan godt tåle at stå i køleskabet natten over.
Tophøj
Etiketter:
Othello lagkage
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar