Til 10 - 12 personer - Ingen brug af ovn - Holdbar 2 - 3 dage i køleskab - Tager ca. 5 timer
Ingredienser:
Kiksebund:
- 250 g. chokoladekiks eller chokoladecookies
- 175 g. usaltet smør (vigtigt!)
Fyld:
- 180 g. Hvide marshmalllows
- 1 3/4 dl sødmælk
- 1/4 tsk pebermynteessens
- 1 knsp. grøn frugtfarve
- 7 dl piskefløde
- Evt. Revet chokolade til pynt
Tærtefad; diameter 23 cm
Fremgangsmåde:
1. Blend kiksene til fine krummer eller knus dem fint med en kagerulle i en pose.
2. Smelt smørret og bland krummerne godt med smørret. Til massen samler sig.
3. Kom massen i formen og tryk den mod bunden og kanterne. Stilles i køleskabet 30-40 min.
Fyldet:
1. Mælk og marshmallows kommes i en gryde og marshmallows smeltes ved lav varme.
2. Tag af varmen og tilsæt pebermynteessens og frugtfarve. Lad det køle i ca. 15 min.
3. Pisk 3 dl af fløden i en skål og pisk til skum.
4. Fold marshmallows blandingen i flødeskummet og hæld over kiksebunden. Stilles på køl i 1-2 timer
5. Når kagen er fast piskes resten af fløden til skum og kommes på kagen. Drys evt med chokolade, kiks eller pynt med marshmallows.
Tophøj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar