mandag den 3. november 2014
Mini-Oreo-Cheesecake
Denne skønne kage med oreobund, flødeostecreme, flødeskumsswirl og en oreokiks på toppen er en skøn dessert! Til forskel fra de store cheesecakes er dette en tilpas størrelse, som er lavet i en lille dessertring.
Opskriften giver 4-5 kager
Bund
70 g. oreo kiks
25 g. smør
Fremgangsmåde
1. Kom kiksene i en pose og knus dem til pulver med en kagerulle.
2. Smelt smørret og bland det i en skål med kiksene.
3. Pres massen ned i ringene og lad den stå på køl imens, du laver flødeostecremen.
Flødeostecreme
150 g. philadelphia flødeost
1,5 dl. creme fraiche
70 g. sukker
1/2 stang vanilje eller 1/2 tsk. vaniljapulver
2 blade husblas
Fremgangsmåde
1. Pisk flødeost, creme fraiche, sukker og vanilje godt.
2. Smelt husblas med et par teskeer vand over vandbad.
3. Pisk godt imens du tilsætter husblassen i en jævn stråle og fortsæt piskningen lidt endnu.
4. Hæld derefter flødeostecremen over bundende og lad den køle nogle timer. Til den er så fast, at den vil kunne holde formen, når du løsner bundende.
Samling af kagen
1. Pisk cirka 1/2 dl. fløde til skum og tyl det på midten af kagen i små swirls.
2. Kom en oreokiks på toppen af swirlen. Nu er kagen parat til servering.
Tip; Oreo kiksen bliver let blød, hvis du kommer den i køleskabet oven på kagen, så vent med at sætte kiksen på til lige før serveringen!
God bagelyst!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar